24 marts, 2009

Gratis mode, update og "løn-forhold"

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om at jeg var blevet medlem på gratis mode - og dengang skrev jeg, at det gik ret langsomt for mig at optjene point. På trods af det, har jeg da alligevel fået skrabet 1.903 point sammen, og om 200 point kan jeg få tilsendt et gavekort på 100 kroner til H&M (eller Gina Tricot, Veromoda, Matas).
Måske slår jeg til der og bruger mine point til et gavekort, måske venter jeg til jeg har fået skrabet 4.000 point sammen i alt (så jeg mangler altså ca 2.100) og så få et gavekort på 200 kroner.

Og matematisk som jeg er (eller burde være, med den linje jeg har :b), så har jeg lavet et lille regnestykke for at se hvor meget jeg i realiteten "tjener".
Hvis jeg hver da i en uge klikker ind på de 4 links man (for øjeblikket) kan få point for at besøge, og dermed tjener 8 point om dagen, får jeg på en uge 56 point. Et gavekort på 200 kroner koster 4.000 point. Altså må 20 point svare til 1 krone.
Så hvis jeg kun bruger 1 minut (man skal bruge 15 sekunder på hvert link for at få point) på at besøge de i alt 4 links pr. dag i en uge har jeg tjent 2 kroner og 80 øre - og man kan sige at jeg får en "timeløn" på 24 kroner.
Ikke den største gevinst... men alligevel - lidt har vel også ret? (:

Ingen kommentarer: